MMA og styrketræning

    · Redaktør og skribent, StyrkeblogSidst opdateret 7 min læsetid
    MMA og styrketræning

    MMA og styrketræning

    MMA er blevet en yderst populær kampsport i Danmark, og med god grund. Sportens kombination af stående kamp og grappling stiller enorme krav til udøverens fysik. Forbedrer du din styrke, kan du opnå markante fordele inden for sporten, da det ofte kræver både udholdenhed, power og en stærk fysik. At være teknisk dygtig er fundamentet, men uden den nødvendige fysiske kapacitet kommer du hurtigt til kort mod en stærkere modstander.

    Her er et forslag til et træningsprogram, der kombinerer MMA-træning med styrketræning, fordelt over ugen:

    • Mandag: MMA træning (fokus på teknik, let sparring)
    • Tirsdag: Styrketræning (Bryst + Triceps)
    • Onsdag: MMA træning (fokus på grappling/brydning)
    • Torsdag: Styrketræning (Ryg + Biceps)
    • Fredag: MMA træning (højintens sparring/kondition)
    • Lørdag: Styrketræning (Ben + Skuldre)
    • Søndag: Aktiv restitution eller komplet hvile

    Dette program er designet til at give dig en god balance mellem kampsportsspecifik træning og generel styrkeudvikling. Ved at adskille styrketræningen fra MMA-træningen sikrer du, at du kan gå til hver session med maksimalt overskud. Fokus på ben og skuldre er placeret om lørdagen, da det ofte er disse muskelgrupper, der er mest belastet under kampsportstræning, og det giver dem en hviledag inden en ny uge starter.

    Hvorfor er styrketræning afgørende for en mma-kæmper?

    MMA-kæmper i kamp, forsøger et take-down på en modstander i en octagon, der viser eksplosiv styrke og muskulatur.
    Eksplosiv styrke er en nøglefaktor, når en MMA-kæmper skal implementere et effektivt takedown.

    Mange kæmpere, især i starten af deres karriere, begår den fejl at tro, at mere tid på måtten altid er bedre. Men uden et solidt styrkefundament rammer man hurtigt et plateau. Styrketræning er ikke bare et supplement; det er en fundamental del af at blive en komplet atlet.

    Skadesforebyggelse

    MMA er en hård sport for kroppen. Konstant pres på led, vrid og slag øger risikoen for skader. En stærkere krop er en mere modstandsdygtig krop. Styrketræning styrker ikke kun dine muskler, men også sener, ledbånd og knogler. En stærk core-muskulatur beskytter din ryg under nedtagninger og i guard, mens stærke skuldre og rygmuskler kan forebygge skader i de eksplosive bevægelser, som sporten er fyldt med.

    Eksplosivitet og kraftudvikling

    Power er en kombination af styrke og hastighed. Et hårdt slag eller et eksplosivt takedown starter ikke i armen eller benet, men fra jorden og overføres gennem hele kroppen. Ved at øge din maksimale styrke gennem tunge basisøvelser som squat, dødløft og bænkpres, øger du potentialet for kraftudvikling. Når din basisstyrke er højere, kræver det en mindre procentdel af din maksimale kraft at udføre en given bevægelse, hvilket betyder, at du kan være hurtigere og mere eksplosiv i længere tid.

    Dominans i clinch og på gulvet

    Grappling er i høj grad en kamp om position og kontrol. Her er råstyrke en afgørende faktor. En stærk ryg og et solidt greb gør det muligt at kontrollere en modstander i clinche, bryde deres postur og dominere på gulvet. Evnen til at holde fast, trække og løfte en modstander kan være forskellen på at vinde eller tabe en position, undslippe en submission eller færdiggøre din egen.

    Et konkret eksempel på et ugeprogram

    Kvindelig MMA-kæmper udfører tunge squats med vægtstang i et fitnesscenter, fokuseret og stærk.
    Benøvelser som squats er fundamentale for en MMA-kæmpers råstyrke og eksplosivitet.

    At have en plan er godt, men at vide præcis, hvad man skal gøre, er bedre. Her er en detaljeret gennemgang af styrketræningsdagene i programmet med fokus på funktionelle øvelser for MMA.

    Tirsdag: Bryst og triceps (presse-dag)

    Disse muskler er afgørende for din slagkraft og din evne til at skubbe en modstander væk, f.eks. fra guard eller op ad buret.

    • Bænkpres: 3 sæt x 5-8 gentagelser. Grundstenen for overkroppens pressestyrke.
    • Skrå bænkpres med håndvægte: 3 sæt x 8-12 gentagelser. Rammer den øvre del af brystet, som er vigtig i clinche.
    • Dips (kropsvægt eller med vægt): 3 sæt x max gentagelser. En fantastisk øvelse for både bryst og triceps.
    • Triceps pushdowns med reb: 3 sæt x 10-15 gentagelser. Isolerer triceps for det sidste "snap" i et slag.

    Torsdag: Ryg og biceps (trække-dag)

    En stærk ryg og stærke biceps er din motor i al grappling, fra nedtagninger til submissions som Rear Naked Choke.

    • Pullups (kropsvægt eller med vægt): 3 sæt x max gentagelser. Den ultimative øvelse for rygvidde og trækstyrke.
    • Bent-over barbell rows: 3 sæt x 6-10 gentagelser. Opbygger en tyk, stærk ryg og forbedrer din postur.
    • Seated cable rows: 3 sæt x 10-12 gentagelser. God til at opbygge udholdenhed i trækbevægelsen.
    • Barbell curls: 3 sæt x 8-12 gentagelser. Styrker biceps og underarme, hvilket forbedrer din grebsstyrke.

    Lørdag: Ben og skuldre

    Kraften i næsten alle bevægelser starter i benene. Stabile og stærke skuldre er vitale for både slag og for at absorbere stød.

    • Barbell squats: 3 sæt x 5-8 gentagelser. Kongen af benøvelser. Opbygger råstyrke i hele underkroppen og core.
    • Romanian deadlifts (RDL): 3 sæt x 8-12 gentagelser. Styrker haser og baller, essentielt for eksplosivitet og løft.
    • Walking lunges med håndvægte: 3 sæt x 10-12 skridt pr. ben. Forbedrer balance og unilateral styrke.
    • Overhead press (stående): 3 sæt x 6-10 gentagelser. Bygger stærke og stabile skuldre og core.

    Tip: Sørg for at inkludere øvelser, der efterligner bevægelserne i MMA, f.eks. rotatortræning for skuldre og core-styrketræning for at forbedre din stabilitet på måtten. Det kunne f.eks. være øvelser fra TRX træning for at styrke din kropskerne.

    Planlæg din træning: periodisering for mma

    En avanceret atlet træner ikke på samme måde året rundt. For at undgå stagnation og toppe på det rigtige tidspunkt, kan du med fordel inddele din træning i faser. Dette kaldes periodisering.

    • Opbygningsfase (off-season): Her er hovedfokus at bygge maksimal styrke og muskelmasse. Træn tungt med færre gentagelser (f.eks. 3-6 reps) i dine basisøvelser. MMA-træningen kan være mere teknisk fokuseret og mindre intens.
    • Kampforberedende fase (fight camp): Cirka 6-8 uger før en kamp skifter fokus. Her vil du omsætte din basisstyrke til power og muskulær udholdenhed. Vægten på stangen bliver lettere, men bevæges mere eksplosivt. Reps kan øges til 8-15, og du kan inkorporere mere plyometrisk træning som box jumps og medicinbold-kast. MMA-træningens intensitet skrues op.
    • Vedligeholdelsesfase: Hvis du ikke har en kamp i sigte, men træner kontinuerligt, kan du fokusere på at vedligeholde din styrke med 2-3 full-body pas om ugen, så du har mere overskud til den tekniske træning.

    Almindelige faldgruber du skal undgå

    Kombinationen af MMA og styrketræning er potent, men også krævende. Vær opmærksom på disse klassiske fejl.

    1. Overtæning: Seks dages træning er meget. Lyt til din krop. Symptomer som vedvarende træthed, nedsat præstation, dårlig søvn og irritabilitet er klare tegn på, at du skal tage en ekstra hviledag eller en lettere uge.
    2. At prioritere vægt over form: "Ego-løft" i fitnesscenteret fører til skader, ikke resultater i buret. En squat med dårlig teknik styrker ikke dine kæmpemuskler – den ødelægger dine knæ og din ryg. Fokuser altid på perfekt teknik.
    3. At glemme mobilitet: At være stærk er én ting. At kunne bruge sin styrke i fuldt bevægeudslag er noget andet. Indarbejd dynamisk opvarmning før hver træning og mobilitetsøvelser eller stræk efter træning for at holde kroppen smidig.
    4. Dårlig timing: Undgå at placere din hårdeste styrketræning dagen før den hårdeste MMA-træning. Læg f.eks. ikke en tung bendag dagen før en session med fokus på nedtagninger og sparring.

    Restitution og kost

    Et intensivt træningsprogram som dette kræver også et stærkt fokus på restitution og ernæring. Det er uden for træningslokalet, at du rent faktisk bliver stærkere. Sørg for at få tilstrækkeligt med søvn – mindst 7-9 timer per nat – da det er her, din krop reparerer og genopbygger muskler. Læs mere om vigtigheden af søvn og restitution her.

    Din kost bør være rig på proteiner for muskelopbygning og komplekse kulhydrater for energi. Timingen af dine måltider er også vigtig. Sørg for at få kulhydrater inden træning for energi og en kombination af protein og kulhydrater efter træning for at kickstarte restitutionen. Overvej eventuelt kosttilskud som proteinpulver for at sikre, at du får dækket dit proteinbehov. Du kan se en oversigt over dit proteinbehov her, og finde det bedste proteinpulver her.

    Husk at lytte til din krop og justere programmet, hvis du føler dig overtrænet. Kvalitet over kvantitet er altid vejen frem for langfristede resultater. En stærk, skadesfri og velrestitueret kæmper vil altid have en fordel.

    Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

    Kan jeg bruge kettlebells i min træning?

    Absolut. Kettlebells er et fremragende redskab for MMA-kæmpere. Øvelser som kettlebell swings er fantastiske til at udvikle eksplosivitet i hoften, mens Turkish get-ups bygger stabilitet i hele kroppen, især i skuldre og core. De kan fint supplere eller erstatte nogle af håndvægtsøvelserne i programmet.

    Hvor tungt skal jeg løfte?

    Det afhænger af dit mål og den fase, du er i. Som en generel rettesnor:

    • For maksimal styrke (Opbygningsfase): Løft tungt i 1-5 gentagelser.
    • For muskelvækst og styrke (Hypertrofi): Arbejd i området 6-12 gentagelser.
    • For muskulær udholdenhed (Kampforberedelse): Brug lettere vægt og udfør 12-20+ gentagelser.

    Uanset hvad skal de sidste par gentagelser i et sæt føles udfordrende, men uden at din teknik bryder sammen.

    Skal jeg lave ekstra cardio ved siden af?

    Det kommer an på din samlede træningsmængde. MMA-træning, især sparring og grappling, er i sig selv ekstremt krævende for kredsløbet. Hvis du følger et program som det skitserede, vil du sandsynligvis ikke have behov for megen ekstra højintens cardio som intervalløb. Let cardio på lav intensitet (LISS), som en cykeltur eller let jogging på din hviledag, kan dog fremme restitutionen uden at belaste kroppen yderligere.